Foreningens formål er at synliggøre Fjerritslev-området som Jammerbugtens hyggeligste handelscentrum ved at lave fælles aktiviteter og markedsføring.
Det sker i form af en lang række store arrangementer såsom
- fælles opstart på januarudsalget
- påskeaktiviteter
- en række Sommer by Night-arrangementer
- fælles opstart på sommerudsalget
- juletræstænding på Torvet som optakt til julehandlen
- Jul by Night
- servering i Bryggerkælderen sidste søndag før jul
Hver af disse aktiviteter er på skift lagt i hænderne på udvalg, bestående af et bestyrelsesmedlem og et antal forretningsindehavere.
Fjerritslev Handelsstandsforening bidrager med følgende oplevelsesmuligheder i forbindelse med arrangementer i byen:
- underholdning i gaderne
- gratis ture for børn og voksne med Fjerritslev Minifut
- gratis ture for børn med den gamle markedskarrusel i Bryggergaardens have
- hoppeborge m.v.
Forud for disse aktiviteter udgives specielle annonceaviser i samarbejde med Fjerritslev Ugeavis. Om sommeren udsendes aviserne også til sommerhusområderne.
Fjerritslev Handelsstandsforening har i samarbejde med Jammerbugt Kommune opsat infotavler ved byens indfaldsveje og på centrale steder i midtbyen.
Foreningen står for internetportalen Fjerritslev.dk
Bliv medlem
Det er foreningens mål at samle alle butikker, serviceerhverv, hotel/restaurant mfl., så hele 9690-området synliggøres i fælles aktivitets- og markedsføringstiltag.
I konkurrencen med de større byer er det mere vigtigt end nogensinde at stå sammen i et landdistrikt som vores.
Derfor opfordres alle virksomheder i Fjerritslev og omegn til at blive medlem af Fjerritslev Handelsstandsforening.
Ud over at bakke op om fælles markedsføring af hele Fjerritslev-området – og ikke bare regne med, at “det klarer alle de andre” – får du som medlem også følgende fordele:
- Præsentation på Fjerritslev.dk
- Mulighed for at sende forretningsnyheder til Fjerritslev.dk
- Annoncering i kampagneaviser til fordelagtige priser
- Mulighed for gratis redaktionel omtale sammen med annoncering
- Deltagelse i fælles gavekort-ordning