I et 10 tønder land stort naturområde, beliggende i kuperet terræn mellem Slettestrand og Hjortdal, finder du en attraktion, som indbyder til en dejlig dag med masser af hyggelige oplevelser for alle børnefamilier.
På Hjortdal Dyrefarm kommer du helt tæt på dyrene og kan kæle for æsler og geder og plukke mælkebøtter til kaninerne. Der er også mange andre spændende dyr som lamaer, bjørne, jordegern, vagtler og parakitter.