Harmonikamuseet

Harmonikamuseet er en helt unik forlystelses- og museumsattraktion. Museumsbygningen danner rammen om en af Danmarks største samlinger af gamle, funktionelle harmonikaer, hvoraf de ældste er 150 år gamle. Samlingen omfatter omkring 1.000 harmonikaer foruden meget andet.

Siden museet slog dørene op i juni 1990 har det været et samlingssted for landsdelens mange harmonikaspillere og et danseglad publikum.

Fjerritslev Kino

fjerritslev-kino

Den smalle biograf med det brede repertoire!

Fjerritslev Kino er en fuldt moderne udstyret biograf, hvor du kan nyde billede og lyd i topkvalitet fra brede, behagelige sæder. Der er ca. 90 siddepladser.

I det hyggelige Galleri Kino på første sal vises skiftende kunstudstillinger, som kan opleves i biografens åbningstid.

Hjortdal Dyrefarm

hjortdal-dyrefarm

I et 10 tønder land stort naturområde, beliggende i kuperet terræn mellem Slettestrand og Hjortdal, finder du en attraktion, som indbyder til en dejlig dag med masser af hyggelige oplevelser for alle børnefamilier.

På Hjortdal Dyrefarm kommer du helt tæt på dyrene og kan kæle for æsler og geder og plukke mælkebøtter til kaninerne. Der er også mange andre spændende dyr som lamaer, bjørne, jordegern, vagtler og parakitter.