Fakta om Fjerritslev

Fjerritslev er en tidligere stationsby med ca. 3.500 indbyggere fordelt på ca. 1.600 husstande.

Fjerritslev, der fik egen kirke i 1907, var tidligere et kirkedistrikt i Kollerup Sogn. I perioden fra 1. oktober 2010 til 2. december 2012 var Fjerritslev et selvstændigt sogn, hvorefter der blev sammenlagt med Kollerup til et nydannet Kollerup-Fjerritslev Sogn.

Se sogneoplysninger her

Landsbyerne omkring Fjerritslev

Oplandet (den tidligere Fjerritslev Kommune) tæller ca. 5.000 indbyggere fordelt på ca. 2.100 husstande. Området tæller endvidere ca. 1.200 sommerhuse (i områderne ud mod havet).

Oplandet tæller følgende landsbysamfund:

  • Kollerup
  • Hjortdal / Vester Svenstrup / Slettestrand
  • Haverslev / Trekroner / Bonderup
  • Skræm
  • Bejstrup / Manstrup
  • Kettrup / Korsholm / Skerping
  • Gøttrup
  • Klim
  • Vester Thorup / Thorup Strand
  • Vust

Tidligere stationsby

I perioden 1897-1969 var Fjerritslev endestation på jernbanestrækningerne Fjerritslev-Aalborg og Thisted-Fjerritslev. 

Øvrige stationsbyer: Vust, Vester Thorup, Klim, Gøttrup (Fjerritslev vest), Skræm og Bonderup. 

Kommunalreformer 1970 og 2007

Kollerup-Fjerritslev var indtil 1. april 1970 en selvstændig sognekommune, og derefter var Fjerritslev hovedby i den nye storkommune, der blev dannet sammen med sognekommunerne Hjortdal, Skræm, Haverslev-Bejstrup, Kettrup-Gøttrup, Thorup-Klim og Vust.

Fra 1. januar 2007 indgår Fjerritslev i Jammerbugt Kommune sammen med Brovst, Aabybro og Pandrup.

Indtil 1. januar 2007 dannede Fjerritslev sin egen retskreds, bestående af de daværende Brovst, Fjerritslev og Løgstør kommuner.

Tinghus (Østergade 53) og dommerkontor (Sandagervej 49) er fra 1909. Indtil da var Kettrup centrum for retsvæsenet (herredsfogeden) i Han Herred samt distriktslæge og apotek.

Landet mellem hav og fjord

Fjerritslev-området er en del af landsdelen Han Herred, som ofte kaldes “landet mellem hav og fjord”.

Han Herred er nøje afgrænset af 24 sogne, som historisk set fordeler sig på henholdsvis Øster og Vester Han Herred.

Sognene i det gamle Øster Han Herred:

  • Øland (Hammershøj / Østerby / Vesterby)
  • Langeslund (Arentsminde / Halvrimmen)
  • Brovst (Gammel Brovst)
  • Lerup
  • Tranum
  • Koldmose (udskilt fra Tranum Sogn pr. 1. oktober 2010)
  • Torslev (inkl. den sydlige halvdel af Skovsgaard samt Attrup)
  • Øster Svenstrup (inkl. den nordlige halvdel af Skovsgaard)
  • Haverslev (Holmsø / Trekroner / Bonderup)
  • Skræm (Aalegaard)
  • Bejstrup (Manstrup)
  • Aggersborg (Aggersund / Thorup / Ullerup)

Sognene i det gamle Vester Han Herred:

  • Øsløs (Skaarup / Højstrup)
  • Vesløs (Gammel Vesløs / Vesløs Huse)
  • Arup (Amtoft / Feggesund)
  • Tømmerby (Frøstrup / Kærup)
  • Lild (Bjerget / Lund / Lild Strand)
  • Klim (Klim Fjordholme / Klim Strand)
  • Vester Thorup (Ullerup / Thorup Holme / Thorup Strand)
  • Vust (Ellidsbøl)
  • Kettrup (Korsholm / Skerping / Husby)
  • Gøttrup (Gøttrup Strand)
  • Kollerup-Fjerritslev (Andrup / Grønnestrand / Aldrup / Hingelbjerg)
  • Hjortdal (Nørtorup / Vester Svenstrup / Slettestrand)

Find sogneoplysninger (herunder indbyggertal) på www.sogn.dk

FØLG FJERRITSLEV.DK PÅ FACEBOOK

Sommer i Fjerritslev

LÆS FJERRITSLEV UGEAVIS

AKTIVITETER I FJERRITSLEV

Følg med på KultuNaut og Kulturblad.dk Jammerbugt for flere oplevelser i Fjerritslev og omegn